Mediegrafikerelev Lea Blak Jørgensen
Bare lige inden du bliver forvirret, så vil jeg da med det samme sige velkommen. Hvis du ikke aner hvad du laver her
så kan jeg fortælle dig at dette er en portfolio. Min portfolio. Som mediegrafikerelev that is. Her under kan du se
et udsnit af opgaver og ting jeg har kreeret.
Uddannelsesbog til SDE
Jeg blev hvervet af en af mine lærere på skolen, til at redesigne den uddannelsesbog de nye mediegrafikere får udleveret. En mildt salgt, kedelig tryksag med tæt beskrevne sider og stort set ikke andet. Det var meningen at der skulle flere med på projektet, men jeg endte med at styre det hele selv.
Det ville være løgn at sige at det ikke var en overvældende opgave, og det tog rigtig lang tid, hvor jeg undervejs mange gange tvivlede på om den mon nogensinde ville blive færdig. Men så, lige inden sommerferien, lykkedes det. Den blev trykt, og jeg har aldrig været så stolt som da jeg modtog kassen med de færdige foldere.
Nogle få at tankerne bag, er at den skal være sjov og interessant at læse i. Du ved ikke hvad der møder dig når du bladrer op på næste side! Masser af forskellig grafik, farver og fonte.
Her kan du se en PDF af folderen
Omslag til folderen og
indholdet til folderen er her (advarsel! Stor fil).
Freelance fotograf Van Bui
Min gode ven kontaktede mig med ønsket om at få en hjemmeside-portfolio hvor han nemt kunne fremvise sine billeder. Efter en lang brainstorm kom vi frem til et design som vi begge var tilfredse med, men da jeg havde kodet siden virkede det ikke rigtigt. Det ville være for besværligt at opdatere, og det virkede bare ikke som vi havde forventet.
Efter et par dage i tænkeboks kom vi på idéen om at siden skulle scrolle sidelæns i stedet for det normale 'op og ned'.
Van Bui
Blog til Ballerup Vævekreds
Ballerup Vævekreds kontaktede mig med ønsket om at få oprettet en hjemmeside foreningen kunne bruge som blog. For at de selv nemt skulle kunne overtage siden når jeg var færdig med den, valgte jeg at bruge blog-systemet Wordpress.
Ballerup Vævekreds' blog
Logo til Mediegrafisk værksted
En fælles skolepraktikopgave var et komme med forslag til et nyt logo til Mediegrafisk Værksted i Odense, som er en del af Kulturmaskinen.
Egen skole-portfolio
(4 billeder)
Som mediegrafikerelev er det påkrævet at man har en præsentationsportfolio, hvor man aflevereropgaver der dækker 4 kernefagområder, inden hvert hovedforløb på uddannelsen.
Jeg lavede denne side til mig selv, med ønsket om en lille, overskuelig side med runde hjørner der ville være nem at opdatere.
Besøg hjemmesiden
Forslag til Midfyns Bryghus
Midfyns Bryghus er et lille bryggeri på Fyn der brygger specialøl. Før lanceringen af deres nyeste øl i slutningen af 2010 blev vi bedt om at komme med forslag til en etiket der ville passe til. Øllen blev kaldt "Rough Snuff" og var brygget på svensk snus og blæretang.
Min etiket er tegnet i Adobe Illustrator og min vision var at det skulle ligne en dåse snus der lå på bunden af havet. Jeg fik meget ros for mit forslag, men det endte desværre ikke med at blive valgt.
Besøg Midtfyns bryghus' hjemmeside
Ansøgning
I et stykke tid har jeg været meget fascineret af nogen bestemte samlerfigurer. Jeg købte de første i en lille butik i Berlin.
Som en ansøgning til en læreplads besluttede jeg at jeg ville lave en figur i samme stil, og sammen med den lave en folder der promoverede den. Idéen var at vise at jeg var kreativ og havde evnerne til at skabe idéer om til virkelighed.
DIA - Dansk Internet Awards
(6 billeder)
Hvert år afholdes Dansk Internet Awards (DIA). Forskellige hjemmesider bliver indstillet til priser, og så skal et panel af dommere udvælge vinderne. For at gøre det lettere for dommerne skulle der laves en side der nemt og overskueligt præsenterede de nominerede.
Jeg fik en .jpg tilsendt med designet, og skulle der efter kode siden i html så det passede med størrelse, farver osv. Under processen havde jeg løbende kontakt med
Adnuvo° som var dem jeg lavede siden for.
Se siden her
SANGBOG
(6 billeder)
En af de første opgaver jeg lavede efter grundforløbet var dette sanghæfte som skulle bruges til et bryllup. Jeg sagde med det samme 'ja' til at tage opgaven, da kunden beskev hvordan hun forestillede sig det: en gammel, slidt eventyrbog.
YOGA - AFSLUTTENDE GRUNDFORLØBSPROJEKT
(9 billeder)
Som afsluttende projekt på grundforløbet skulle vi lave en folder, en hjemmeside og et støtteprodukt under temaet 'overskud'. Jeg valgte at fokusere på yoga som middel til overskud i hverdagen. For at faktisk give modtageren adgang til yoga lavede jeg en gratis reklame-folder med et stort dobbeltopslag hvor der udførligt var beskrevet en nemt udførlig yogarutine.
(2 billeder)
For at udnytte fordele ved det digitale medie som man ikke finder på tryk, lagde jeg vægt på at sørge for at brugeren havde adgang til instruktionsvideoer med yoga samt en webshop med bredt udvalg af alt hvad man kunne have brug for. Du kan klikke
her hvis du vil se siden!
Som støtteprodukt lavede jeg et reklame-gocard med overskriften "Kan du få begge ben om bag nakken?" for at skabe blikfang. Idéen var at overskriften var tilpas underlig, til at forbrugeren nok ville forestille sig, sig selv med benene omme bag nakken - og så er man jo nødt til at kigge nærmere på hvad det egentlig handler om.
NYTTEKAMPAGNE
I uge 43 startede vi et projekt, hvor vi skulle finde en NGO vi skulle lave gratis tryksager til. Jeg valgte miljøorganisationen NOAH, fordi jeg følte at jeg kunne identificere mig med deres holdninger.
Kommunikationen mellem NOAH og mig var desværre ikke helt i top, og på grund af tidsnød og en dum USB der crashede var denne flyer det eneste jeg havde at præsentere ved projektets udgang.
TUREN GÅR TIL
Sommerfeire opgave: Tag billeder af hvad du har lavet, og når ferien er slut skal du lave en hjemmeside. Jeg skulle ingen steder i ferien, så jeg fik tildelt 'Odense' som emne. De fleste af mine billeder endte med at komme fra Den Fynske Landsby.
Jeg valgte et relativt skrabet design, da vi kun havde 5 dage til projektet, og jeg ville hellere sørge for at mine koder var i orden før jeg gik igang med at pimpe siden - hvilket jeg så aldrig rigtigt nåede til. De yndige flash-bannere er lavet af min yndige assistent... øhh jeg mener min makker på projektet, Mads.
BERLIN
Under studieturen til Berlin skulle vi fotografere, og når vi kom hjem ventede der os en opgave hvor vi skulle lave en plakat der symboliserede Berlin. Mit tema blev krig, eller nærmere 'ofrene for krig' for det er noget Berlin kender til. Jeg valgte det utroligt smukke og rørende monument - jeg får gådsehud bare af at tænke på det - Neue Wache. Den lille statue forestiller en mor der holder om sin døde søn, og er et monument for alle ofre for krig og diktatur.
Som tekst valgte jeg at bruge et digt som jeg husker fra min engelskbog i folkeskolen. Jeg ved ikke hvem der har skrevet det, og jeg har ikke kunne finde forfatteren.
Og så et lille slideshow fra den fantastiske druk.. øh! Jeg mener STUDIEtur :)
Start slideshow
PIXIBOG
Fra uge 17 til uge 19 på grundforløbet arbejde vi med pixibøger. Min bog kom til at handle om hvordan der i virkeligheden er i Helvede. I stedet for evige pinsler og tortur er det 'bare' den værste møgdag om og om igen - og det er jo meget værre.
Illustrationerne er tegnet i Photoshop af mig. Du kan læse bogen her (kræver Flashplayer).
FOTO
Opgaven lød på at tage portrætbilleder af os selv med forskellige temaer der var fastlagt af læreren. Vi havde desværre kun meget få dage til at sætte os ind i hvordan man brugte kameraerne, og ting med mange knapper har aldrig helt været min stærke side.
Billede 1 er 'portræt i valgfrit miljø'. Jeg ville gerne have samme effekt som på en meget kendt
plakat fra Queen. Andet billede er 'portræt med bevægelse' og det sidste er 'frit tema' som jeg brugte til at eksperimentere med lang lukketid på kameraet og diverse lygter til at tegne med.
Jeg kunne godt tænke mig at blive bedre til foto, for jeg synes det er rigtig spændende, og jeg vil gerne prøve at fremkalde billeder selv.
FOLDER TIL GRAHAM SMITH
Klik for at downloade PDF af folder
Klik for at downloade PDF af streamer
Omkring uge 10 på MG-grundforløbet havde vi et samarbejde med en mejerist fra Skotland. Min folder ramte vist ikke målgruppen heeeeelt perfekt, men jeg synes den endte med at blive ret god. Baggrunden har jeg tegnet i Illustrator, og jeg har selv forfattet den del af teksten der ikke er mumletekst. Formatet er A4 med en 3-delt rullefals.
I sidste øjeblik opdagede de fleste i klassen at vi også skulle aflevere en streamer, så sådan en er der også... Mon der faktisk findes en by i Rusland, der hedder 'Økologi'? Det håber jeg ikke!
3D
Fra mit web-integrator grundforløb. Jeg havde ikke lavet noget i 3D før, men jeg havde tidligere haft et stort ønske om at komme på Truemax' 3D skole.
De to første dage havde vi introduktion til 3D-programmet Maya. Vi lærte alt det grundlæggende, og fik lov til selv at rode lidt rundt med de forskellige funktioner. Min prøvefigur blev den mærkelige svævendefiske-blob, der facineret betragter de lysende bobler der svæver op af vandet. Kompositionen indeholder nogle af mine typiske trademarks: Den er nuttet og den ser dum ud og der er på en eller anden måde blandet noget magisk ind i kompositionen (fisken svæver og der er ting der lyser uforklarligt).
På 3. dagen skulle vi begynde på opgaven "Legetøj". Dette var det projekt vi ville blive bedømt på når ugen var slut. Vi måtte lave lige hvad vi ville, så længe det var under denne kategori. Mine første tanker hurtigt ledt hen på filmen Toy Story, men jeg valgte at medbringe en bamse, og modellere efter den.
Den gennemgik en del forandringer gennem hele processen. Den gik fra at være en almindelig brun bamse til en isbjørn og til sidst, den ond, sort bamse med lysende røde øjne. Hvis man ser den lige forfra, kan man se at stolen former to horn. Man kan også se månen kaste skygge fra vinduet og ned på gulvet.
Læreren brugte ord som 'Tim Burton' manden bag film som Sleepy Hollow og Nightmare Before Christmas, og Akira En anime film af Katsuhiro Otomo. Der er en scene i filmen med en stor, uhyggelig teddybjørn der går amok.
FAUN
Jeg indrømmer det gerne, jeg er helt vild med rollespil - ikke sådan noget med lak og læder! - jeg elsker simpelthen at klæde mig ud i middelalder-fantasy kostumer og løbe rundt i skoven med våben lavet af skum og latex... Nok om det.
Jeg prøvede på et tidspunkt at starte en forening sammen med et par venner... Foreningen holdt ikke men jeg fik lavet et logo, og det skal I da ikke snydes for.
KØB EN AUTONOM
På web-integrator fik vi den opgave at vi skulle lave en internet-shop. Vi måtte selv bestemme hvad der skulle sælges, så jeg besluttede at lave en butik der handlede med autonome. Man kunne købe forskellige autonome, samt tilbehør i form af brosten, øl og partisan-tørklæder.
Hjemmesiden findes desværre ikke mere, men det gør logoet.
ODENSE ZOO
Under grundforløbet som web-integrator havde vi mulighed for at afprøve andre studieretninger. I ugen med mediegrafiker uddannelsen skulle vi lave en folder for Odense Zoo. Idéen med min folder var at lave noget hvor man ikke bare fik en folder, men at der også var en sekundær funktion. Min første idé var at lave en folder der kunne fungere som en maske til børn, men eftersom jeg ikke kunne finde brugbare tiger-billeder, og ikke ligefrem havde mulighed for at tage billedet selv, blev folderen til en lille plakat.
Formatet er A4 med tryk på begge sider og falsning på midten.