Seværdigheder
H.C. Andersen
Odense er nok bedst kendt for at have været barndomsby for den verdenskendte forfatter H.C. Andersen.
Der er oprettet et specielt kulturhus til ære for hans mange eventyr, og det er muligt at se hans barndomshjem.

H.C. Andersen boede som dreng, i årene fra 1807 og til han rejste til København i 1819, sammen med sine forældre
i Munke Møllestræde i Odense.
I dag er 2 små stuer indrettet som museum, hvoraf blot den ene af stuerne dannede rammen om Hans Christians barndom. Det
lille museum, som åbnede i 1930, giver indtryk af hjemmets trange forhold og fortæller om en fattig tilværelse i det
tidlige 1800-tals Odense. Udstillingen i barndomshjemmet er nyindrettet helt efter den
Seng i rekonstruktionen i H.C. Andersens Barndomshjembeskrivelse, H.C. Andersen gav af lejligheden i sine selvbiografier.
I stuen ved siden af barndomshjemmet boede der på Andersens tid en børnerig handskemagerfamilie. Denne stue rummer en
lille udstilling om barndomstidens Odenseminder, fortalt af digteren selv.
H.C. Andersens Hus' hjemmeside
Eventyrhaven
Et andet meget besøgt sted - især om sommeren - er H.C. Andersen Haven, eller Eventyrhaven som den oftest bliver kaldt.
Haven er anlagt i 1876 af Læseforeningen. Det betød, at haven var lukket for almindelige besøgende. Læseforeningen
varet bibliotek for de rige borgere. Kun personer med adgangskort kunne besøge haven.

I 1942 overdrog Læseforeningen haven til Odense Kommune og et helt nyt parkanlæg blev skabt.
Bag projektet stod havearkitekterne C. Th. Sørensen og P. Wad i samarbejde med arkitekt B. Helweg-Møller, der var
rådhusets arkitekt.
Pergolaen, alle broer i haven og "kinesermuren" er tegnet og udført i særlig fin kvalitet, som er en rådhushave værdig.
Den oprindelige pergola indeholdt et fint mønster af rudeformede bede. I 1949 blev H. C.Andersen statuen placeret i haven. Den er skabt af Lois Hasselris. Tæt på - nemlig i åen - ses Erik
Heides skulptur Papirbåden fra 1985.
Den Fynske Landsby

Fra den 28. juni til den 16. august kl. 11.00 - 17.00 kan du få oplevelser til alle dine sanser og
prøve en dag som på landet i 1800-tallet i Den Fynske Landsby.
Den Fynske Landsby er en del af Odense Bys Museer og en af de største attraktioner på Fyn med ca. 100.000
gæster om året. En vigtig del af formidlingen udgøres af Levende Historie, der består af en gruppe
medarbejdere, som gennem dagligdags gøremål og sysler genskaber dagliglivet i 1800-tallets landbosamfund.
Formidlerne i Levende Historie er klædt i periodens dragter.
Folkene fra Levende Historie vil hele sommeren skabe liv og stemning til Landsbyen med deres
daglige gøremål og sysler. Aktiviteterne følger årets gang og du kan f.eks. møde bonden og hans
heste på arbejde i marken eller lillepigen, når hun henter vand og vogter gæs. Madmor står i
køkkenet og byder på en bid nybagt brød, hvis hun da ikke er i gang med at vaske tøj eller spinde.
Den Fynske Landsbys hjemmeside